Hos os kan en helt almindelig arbejdsdag byde på hjemmebagte boller, en ged med lidt for meget personlighed og børn, der gerne vil hjælpe med det hele.
Vi tror på nærvær, omsorg og en barndom med plads til både mudder op over begge ører og ro omkring bordet.
Derfor søger vi nu dig, som har lyst til at blive en del af netop den hverdag - hvor alle kender alle; både børn, voksne og høns.
Vi søger en pædagogmedhjælper i vores vuggestue til en fast stilling på 32 timer med opstart 1. august 2026.
Hvem er vi?
Huset i Skoven er en privat aldersintegreret daginstitution med plads til 40 børn i alderen 0–6 år. Hos os er naturen en naturlig del af hverdagen, hvor børnene får plads til leg, nysgerrighed, ro og fordybelse. Vi har skov i baghaven, dyr på legepladsen, køkkenhave, drivhus og masser af små meningsfulde hverdagsoplevelser.
Børnene deltager i hverdagens gøremål som madlavning, pasning af dyr og små praktiske opgaver. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de får lov til at være børn i trygge relationer, børn som voksne og nærværende fællesskaber.
Vores værdier
At børn mødes med tryghed, omsorg og anerkendelse
At børn oplever sig som betydningsfulde og værdifulde
At børn udvikler selvværd, selvstændighed og sociale kompetencer
At natur, dyr og hverdagsoplevelser er en del af vores pædagogiske praksis
At børn udvikler selvværd, selvstændighed og sociale kompetencer
At vi støtter børn i at udtrykke følelser, behov og meninger
At klæde børn på til livet efter vuggestue og børnehave
Vi søger dig, der:
Brænder for at arbejde med børn – gerne i naturen
Er ansvarsfuld og bidrager til en velfungerende hverdag
Er rolig, omsorgsfuld og kan skabe tryghed for de mindste
Har tålmodighed til gentagelser og glæde ved de små øjeblikke
Trives i en omskiftelig hverdag
Kan arbejde fleksibelt – hos os er alle børn alles børn
Har lyst til at inddrage natur og dyr i det pædagogiske arbejde
Har en positiv tilgang og godt humør
Har lyst til forældresamarbejde
Vi tilbyder:
Engagerede og fagligt dygtige kollegaer med humor og fællesskab
Et hyggeligt hus med fantastiske udeområder
En hverdag tæt på natur og dyr
En anerkendende pædagogisk tilgang
En skøn børnegruppe
Madordning med fokus på økologi og sæson
En institution, hvor alle kender alle
Yderligere information
Løn efter gældende overenskomst via Accountor.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder
Martin Hartvig Nielsen på tlf. 21 83 03 70.
Kom og mærk stemningen i Huset i Skoven den 2. juni fra kl. 17.00–18.00.
Her vil der være tid til rundvisning, fortællinger fra hverdagen og spørgsmål
over en kop kaffe.
Du vil møde husets leder Martin og et medlem af bestyrelsen.
Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
Samtaler afholdes i uge 25.
Send ansøgning og CV til: Kontakt@husetiskoven.dk
Læs mere om os på www.husetiskoven.dk eller find os på Facebook.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Huset i skoven, Skørpingvej, 9575 Terndrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/54bc0fc8-d467-4a58-ace9-fa9213dfa0a7