Mekaniker til minibusser og rutebusser hos Terndrup Taxa & Turistbusser i Nordjylland

dato

Vil du være en del af vores team af meknikere i Bindslev eller Terndrup? Så søger Terndrup Taxa & Turistbusser A/S en auto-, bus eller lastvognsmekanikere, der skal sikre, at vores minibusser og rutebusser kommer hurtigt og sikkert tilbage på vejene.

Om os 🚌

Terndrup Taxa & Turistbusser er ét af Nordjyllands største transportselskaber med afdelinger i Aalborg, Bindslev, Hjørring, Randers og Viborg. Vi beskæftiger omkring 480 medarbejdere og har mere end 300 enheder på hjul, der betjener professionel befordringskørsel til erhvervsmæssige eller private formål. Virksomheden har en bred opgaveportefølje, og vi sætter en ære i at opretholde de højeste standarder inden for vores drift gennem service og vedligehold af vores køretøjer.

Om stillingen 🧰

Som mekaniker i Terndrup Taxa og Turistbusser får du en spændende og afvekslende hverdag i samarbejde med et dynamisk team af alsidige, erfarne og dedikerede mekanikere, der alle sætter en ære i løsningsorienteret samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger. Stillingen giver mulighed for medansvar og indflydelse, idet du bliver en vigtig del af den fælles opgaveløsning. For at lykkes i rollen kræver det, at du er engageret, mødestabil og kvalitetsbevidst med høje krav til det produkt som virksomheden repræsenterer og leverer. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Service, reparation og fejlfinding af mini- og rutebusser.

  • Løbende reparation og vedligehold samt klargøring til syn.

  • Sikre effektivt workflow på værkstedet og sikre dokumentation af udført arbejde i vores interne systemer samt FTZ+.

  • Bestilling af reservedele.

Vi ønsker os, at du…

  • Har en relevant teknisk uddannelse som auto-, bus- eller lastvognsmekaniker – gerne med erfaring fra transportbranchen eller lignende industri.

  • Er overblikkets mester med teknisk forståelse for fejlfinding og diagnosticering og selvstændigt kan vurdere omfanget af en opgave – både i tid og ressourcer.

  • Er ansvarsbevidst, selvstændig, struktureret og i stand til at tilrettelægge og prioritere din egen arbejdsdag, men trives i et team hvor det kræver samarbejde om opgaveløsningen.

  • Har solide IT-færdigheder til brug i forbindelse med fejlfindings-, vedligeholdelses- og diagnosticeringssoftware samt dokumentation af fejl og udført arbejde i FTZ+.

  • Har kørekort kategori B (kategori BE og/eller D er en fordel, men ikke et krav).

Vi tilbyder 💼

  • En spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed samt gode ansvars- og udviklingsmuligheder.

  • Moderne værkstedsfaciliteter og kvalitetsudstyr.

  • Gode kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet.

  • Løbende efteruddannelse og udviklingsmuligheder.

  • Attraktiv lønpakke efter Metal/Transport-overenskomsten, mens grundtimelønnen er til forhandling. Herunder udkaldstillæg og honorering for arbejde uden for almindelig arbejdstid basret på satsen for grundtimelønnen.

Arbejdstid: Fuldtid (37 timer)

Arbejdsstedets adresse: Industrivej 4, 9575 Terndrup eller Sønderbro 22, 9881

Ansøgning 📅

Hvis du kan se dig selv i en rolle med fart over feltet, og samtidig kan nikke genkendende til ovenstående kompetencer og kvalifikationer, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV. Alle henvendelser og ansøgninger behandles naturligvis med diskretion og i al fortrolighed; og vi opfordrer alle kvalificerede til at ansøge.

Du bedes anføre i ansøgningstitlen, hvilken afdeling du søger stillingen i.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til job@terndruptaxa.dk. Vi holder løbende samtaler og forventer stillingen besat hurtigst muligt - eller senest 31.07.2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Rune Just Winther på 40 68 31 68.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TERNDRUP TAXA OG TURISTBUSSER A/S, Industrivej, 9575 Terndrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0f8a35a4-973e-4d38-aea7-d1a43514ce05

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler