Nyt fra Terndrup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Terndrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Musik til ulempe

Søndag aften kl. 2158 måtte politiet køre til Lonesvej i Hjørring. Her blev der spillet højt musik. Politiet havde uddelt flere advarsler, og de havde ikke haft den ønskede effekt. Politiet beslaglagde derfor en Bose forstærker således, at musikken ophørte.

 

Færdselsuheld med påvirket fører

Fredag morgen kl. 0809 modtog politiet en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Østergade i Nørresundby. Begge parter havde udvekslet de nødvendige oplysninger, men den ene part havde mistanke til, at den anden var beruset. Den tilkaldt patrulje kunne bekræfte mistanken, og den pågældende fører blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve som bevis i sagen.¨

Indbrud i villa

I perioden mellem onsdag den 7. september kl. 0000 til fredag den 9. september blev der lavet indbrud i en villa på Agertoften i Års. Gerningspersonen havde skaffet sig adgang til villaen ved at brække et vindue op i stuen. Hele huset var gennemrodet, og der fra tydelige tegn på færden i hele huset. Politiet sikrede DNA spor fra stedet. Der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet ved indbruddet.

 

Harmonikasammenstød

Fredag eftermiddag omkring kl. 1500, skete der et harmonikasammenstød på Skagensvej ved rundkørslen ved Golfvej. En fører af en personbil kørte ad Apholmvej frem mod rundkørslen. Her overså han, at der var opstået kø på stedet. Han kørte op bag i den forankørende og bilen bag den uopmærksomme bilist, var lige så uopmærksom. Han påkørte derved den forankørende og alle bilerne blev skubbet op i hinanden. Det endte med buler i fem køretøjer på stedet. Der var heldigvis ingen der kom til skade ved uheldet.

 

Konfiskation af bil

Fredag eftermiddag kl. 1650 bemærkede en patrulje en bil, der kørte på Hadsundvej i Terndrup. Bilen blev standset, og patruljen kunne konstatere, at føreren ikke havde gyldigt kørekort, så han kunne føre bilen lovligt. Det var tredje gang, at han begik denne type forseelse, og bilen blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation.

Spirituskørsel

Fredag aften kl. 1940 blev der standset en personbil på Møllevej i Års. Føreren blev kontaktet og en udåndingsprøve på stedet viste, at promillen var over det tilladte. Føreren blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve til endelig bestemmelse af promillen.

Mand faldet ned i udgravning

Natten til lørdag kl. 0308 fik politiet en anmeldelse om, at en person var faldet ned i en udgravning på Kennedy Plads i Aalborg. På stedet kunne patruljen konstatere, at en tung mand var faldet ned i et to meter dybt hul, og at han ikke kunne komme op ved egen hjælp. Ambulancefolk på stedet lagde ham på et spineboard og fik ham løftet op af udgravningen. Han havde formentlig kun slået hoften, men blev kørt på skadestuen til undersøgelse. Han var meget påvirket af spiritus og havde formentlig forceret afspærringen for at urinere. Han havde tabt balancen og var faldet ned i udgravningen. Kæresten på stedet kunne bekræfte historien.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi