BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fast stilling som pædagog til Kongerslev Hurlumhejhus, Dagtilbud Sydøst fra 1. august 2023.
Børnehaven Kongerslev Hurlumhejhus søger en pædagog til en fast stilling. Kongerslev Hurlumhejhus er normeret til 60 børn.
Kongerslev Hurlumhejhus er beliggende i en mindre by i udkanten af Aalborg kommune. Børnehavens åbningstid er man- til torsdag 6,15-17,00 og fredag kl. 6,15-16,45.
Alle pædagogerne i børnehaven har faste åbne- og lukkevagter, hvilket du også vil få. Vi har fordelt børnene i 3 primærgrupper, og vi arbejder samtidig i læringsgrupper, hvor vi arbejder på tværs af personale og børnegrupper. Alle pædagoger har primær kontaktfunktion til en gruppe børn i forskellige aldre. Derudover har alle et bredt kendskab til hele børne- og forældregruppen.
For os er det en selvfølgelighed, at alle der arbejder i Kongerslev Hurlumhejhus har øje for, at tillid og tryghed er vigtig for at kunne give børnene en meningsfuld hverdag fuld af muligheder for læring.
Læring, trivsel, dannelse, udvikling og relationer underbygges af vores pædagogiske praksis, samt de fortællinger vi sammen skaber. Vi har øje for børnenes sundhed – både fysisk og psykisk. Vi lægger vægt på faglighed, engagement, ansvarlighed, fleksibilitet, samarbejde og en god atmosfære. Kongerslev Hurlumhejhus skal være et rart sted at være for alle – både små som store.
Vi forventer at du
- Er nærværende og positiv – har en anerkendende tilgang til andre mennesker
- Er trygheds- og tillidsskabende
- Vægter relationer i din pædagogiske praksis
- Er fleksibel og stabil
- Er åben og ærlig i samarbejdet med personale, forældre og børn
- Er tydelig og kan sætte grænser på en god, konstruktiv og udviklende måde
- Er vild med at bruge legepladsen og naturen som læringsrum i det pædagogiske arbejde
- Er igangsættende, inspirerende og initiativrig og ser muligheder i dagligdagen – ressource syn
- Fagligt nysgerrig og reflekterende
Kongerslev Hurlumhejhus
Kongensgade 2
9293 Kongerslev
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokalløn, grundlønstrin 26. øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Yderligere information ved henvendelse til Pædagogisk leder Jane Dahl Hansen tlf. 98 32 33 93
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=72828779)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehaven Kongerslev Hurlumhejhus, Kongensgade, 9293 Kongerslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=72828779&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843833